Det kan da godt være, at fortællingerne er mest for de voksne, men de vil nu let kunne fortælles for børn – bare med få ”omskrivninger”….

Ebbe Larsens bog rummer en samling gode fortællinger, der hver især har en egen intensitet, og først og fremmest afspejler en stor indsigt i almindelige menneskers liv – deres tanker og følelser. Tidsmæssigt er det en rejse i historiske miljøer med tidstypiske træk, som man som læser næsten kan tage og føle på – den handelsrejsende, der i 1950´erne kører igennem snestorm i sin gamle Ford A fra 1933 medbringende de sidste nye og hotte varer f.eks. kugler, hvor sneen drysser ned, når man ryster dem (et lyslevende kært barndomsminde for anmelderen) præcis ligesom de blomsterduftende påskekort og påklædningsdukkerne….

I fortællingen om Vorupørfiskerne kommer fortællesamlingens største intense spænding til udtryk. Hvordan fiskerne, der overraskes af storm på havet, kæmper, beder til Gud, synger salmer og siger farvel til deres familier i tankerne – ja, det er næsten ikke til at holde ud at vente på slutningen…. Fortællingerne rummer en god lune, der blomstrer i fuldt flor i fortællingen om de to ungkarle og deres daglejer på ”en øde ø”, hvor de tre stadig holder på de gamle leveregler fra før ”verden gik af lave” og øen blev forladt at omtrent alt liv – en herlig fortælling til genfortælling.

Fortællingerne afslører, at Ebbe Larsen i sin tid som kortfilminstruktør, som tv-producent og som chef for Tv2/Fyn 1 har mødt mange mennesker og ikke har ladet det blive ved mødet men, at han har ladet mennesker komme ind under huden med den lune betragters blik. Læs fortællingerne og lad dem lukke op for, at det i virkeligheden kun er virkeligheden, der overgår fantasien!

Anmelder Lis Eriksen Toelberg