Grundtvig

Velkommen til

Videns- og Studiecenter for Fri Skole

Kold

Første årgang til præsentation i Videnscenteret 2010

Forårsvejr udenfor og masser af dialog indenfor

Det følgende er naturligvis kun en del af det, de studerende fik formidlet mundtligt under præsentationen, og det skriftlige bliver bare en ”fattig” gengivelse af dialogen om temaerne: friskolernes opståen, deres videreudvikling, et konkret skoleeksempel, skolernes hverdag, lærere-elever-forældre, skolernes vedtægter, formål og værdigrundlag og sidst men ikke mindst: Videnscenteret som dokumentation ....

Den 1. marts 2010 var præsentationen i Videnscenteret et led i de studerendes forberedelse til 3-ugers-praktikken. I alt 3 hold fra 1. årgang med omkring 25 på hvert hold var nede i kælderen - et herligt kælderbesøg! At vi kun havde 45 min. til rådighed pr. hold betød dog, at oplysningsmængden var komprimeret og forud meget selekteret.

Første årgangs besøg i Videnscenteret ”plejer” at foregå i forbindelse med introduktionen de første uger i skoleåret, men i år prøvede vi, hvordan det er at have det i forbindelse med praktikforløbet. Som en af de studerende sagde: ”Jeg tror, at det er godt besøget ikke var under ASA-forløbet, hvor vi får så mange informationer på kort tid. På dette tidspunkt husker vi det bedre”.

De studerendes overskrift til besøget var: ”Beskriv din skole” – altså specifikt de praktikskoler, de hver især er praktikanter på i ugerne: 10, 11 og 12. Praktikskolerne spænder f.eks. over friskoler, efterskoler og folkeskoler. Meget forskellige skoler men beskrivelsen af dem har mange fællesnævnere. De fleste af de studerende skal i praktik på friskoler rundt om i landet.

Præsentationen tog udgangspunkt i de første grundtvig-koldske friskoler, der oprettedes for mere end 155 år siden – med Grundtvig som ”tænkeren”, med Christen Kold som ”praktikeren” og med forældrene, som de, der vovede at benytte deres frihed til at oprette skoler og lade deres børn undervise i frie skoler udenfor det offentlige skolesystem. Det var naturligt at begynde dér, da netop de skoler blev en modpol til de ”sorte skoler”, som Grundtvig i midten af 1900-tallet benævnte de offentlige skoler. I videnscenteret har vi en stærk dokumentation for de frie skoler på alle niveauer, og for den mangfoldighed, der altid har været kendetegnende i de frie skoler. Vi talte i den forbindelse om, at forskellige skoleformer både pædagogisk og politisk virker som inspiratorer for hinanden og ikke som konkurrenter.

Vi drog en historisk parallel fra de første friskoler frem til i dag, hvor det er spændende at se, at mange af friskolerne fra de første vedtægter har en ren klar linje i deres værdigrundlag fra deres grundlæggelse frem til i dag. At de har bevaret det væsentlige i deres værdigrundlag og dét, at de har forstået at drive skole til tiden (hele tiden) er måske netop grunden til, at skolerne har formået at eksistere i så mange år – at skiftende forældre har troet på friskolen har været helt afgørende, da der er ikke andre end forældrene, lærerne og eleverne, der ved, at en given friskole skal være der! Hvis forældrene ikke tror på ”deres” friskole og har tillid til, at de selv og lærerne kan drive en skole, så går det ikke. Det stiller krav til både forældre, ledelse, lærere og det øvrige personale, hvis hverdagen på skolen skal blive så udviklende og udbytterig som muligt. Hvis forældrene ikke er aktive i skolens liv, vil der være mange arrangementer, der styrker fællesskabet, der ikke kan afholdes, og der er ingen tvivl om, at netop de traditionsbærende arrangementer på skolen har en stor indflydelse på børnenes følelse omkring deres skole, hvilket naturligvis også har en stor positiv betydning i undervisningen! 

Helt tilbage i historien begyndte vi ved 1852, da Kold begyndte sin friskole i Dalby på Hindsholm. Som sædvanlig gav det et sus af historie, at se den første protokol, hvor Christen Kold med sin flotte, svungne skrift førte dagbog over eleverne – en protokol, der naturligvis indeholder alle navnene på store og små elever, deres forældre, konfirmationer og elevernes fravær m.m. – det sidste er et godt eksempel på, at protokollerne fortæller mere, end man umiddelbart kan se. Følger man eksempelvis en enkelt elev over dage, uger og måneder kan det ske, at eleven pludselig har sygedage over en længere periode og dernæst er slettet fra protokollen… ofte vil det ses, at flere elever i perioden har sygefravær og måske udgår fra protokollen. Det kan fortælle, at der har været en epidemi på egnen, hvor mange måske specielt børn døde… Fra Dalby friskole oprettedes friskoler rundt i landet, og på flere af skolerne var det ”Kold-ungerne” – lærerelever af Kold, der blev de første friskolelærere, et eksempel på det er Lille Egede Friskole, hvor de første to lærere Hans Hansen og Didrik Johansen, havde været elever hos Kold. Christen Kold havde indflydelse på oprettelsen af omkring 100 friskoler. 

Med Vester Skerninge Friskole som skoleeksempel så de studerende de gamle vedtægter, det gav som altid et historisk sus, at se det eneste ene eksemplar sammenlignet med, hvordan vi kan mangfoldiggøre dokumenter i en uendelig strøm i 2010. Herefter talte vi om, at vedtægterne naturligvis har været ændret flere gange men, at værdigrundlaget for skolen stort set er det samme, som det har været siden skolen blev grundlagt i 1865, hvor Hans Nielsen og hans hustru Maren (f. Hansdatter) begyndte en skole for deres egne børn i deres egen gård Nygård i Ulbølle sogn. Historien om V. Skerninge Friskoles begyndelse, er som for mange skoler vedkommende, et bevis på, at det var mennesker, der ville noget og turde noget, der oprettede skolen. Vi talte om, at nutidens skolehistorie er at finde på skolernes hjemmeside, hvilket også er tilfældet for V. Skerninge Friskole, hvor både skolens historie og dagligdag er beskrevet.

De studerende vil i deres praktik-uger naturligvis følge undervisningen i mange undervisningsforløb, her rundede vi af med, at beskrivelsen af en skole ikke stopper ved undervisningen men, at det også hører med f.eks. at tale med nogle forældre – at bestyrelsen måske bestyrelsesformanden er god som talsmand for, hvad det er forældrene på skolen vil med deres skole, hvordan de deltager i skolens liv, hvilket arbejde de lægger på skolen både på det praktiske plan men også i bestyrelsesarbejdet eller i andet udvalgsarbejde. Vi talte også om, at det er godt at få et indtryk af skolens beslutningsveje, at læse vedtægterne for at fornemme, hvordan skolens beslutningsveje er opbygget. At læse om skolens værdigrundlag og formål. Og naturligvis stillede vi spørgsmålet: ”Er hverdagen en spejling af skolens værdigrundlag og formål?”

Efter praktik-ugerne evalueres praktikforløbene, og her vil besøget i Videnscenteret ses i forhold til, at det i år som noget nyt i år var en del af de studerendes intro til praktikforløbet. Jeg glæder mig allerede til den kommende første årgangs besøg i kælderen!

Lis Eriksen Toelberg

.