Grundtvig

Videns- og Studiecenter
for Fri Skole

Årsmøde 2008

Kold

Årsberetning for Videns- og Studiecenter for Fri Skole – 2008

Indledning

Midt i maj deltog jeg i en meget spændende effe  konference i Bruxelles med temaet: Fra barnlig nysgerrighed til ungdommelig skoletræthed – Som temaet antyder, blev der sat fokus på børn og unges skoletræthed, der medfører, at alt for mange unge opgiver at tage en ungdomsuddannelse og dermed ikke har mulighed for få deres fremtidsdrømme opfyldt. Det store spørgsmål er: Hvad er årsagerne til, at en meget stor gruppe unge mennesker i hele Europa simpelt hen holder op med at gå i skole?

Der kan naturligvis ikke peges på en enkelt årsag, men det generelle billede er, at skolen anno 2008 er håbløst gammeldags set i relation til de udfordringer, vi står over for både på det menneskelige og det samfundsmæssige plan.

Set ud fra en EU optik er strategien   klar og tydelig – Lissabon Strategien, der blev vedtaget i 2000, peger på, at borgerne i EU skal uddannes til at kunne blive : ”Den mest konkurrencedygtige og dynamiske vidensbaserede økonmi i Verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre jobs og større social samhørighed” 

Desværre har det vist sig, at resultaterne overhovedet ikke står mål med den formulerede strategi. Tvært imod, der er endnu flere elever, der stopper deres grundskole- og ungdomsuddannelse, der er endnu flere utilpassede børn og unge, der på mange forskellige måder marginaliseres og stigmatiseres over hele Europa.

På konferencen var der 18 nationer præsenteret, og det er tankevækkende, at alle – på trods af meget forskellige uddannelsestraditioner - analyserer problemerne næsten enslydende. Der er enighed om, at centralistisk styring med baggrund i en markedsøkonomisk tilgang er katastrofal for børns og unges dannelse og uddannelse.

Det blev tydeliggjort, at den europæiske uddannelsestradition har væsentlige historiske rødder, der bør inddrages i den fremtidige uddannelsestænkning. Rødder, der forholder sig til dannelse og uddannelse set i relation til det enkelte menneskes identitetsdannelse som tilgang til aktiv deltagelse i nære fællesskaber og medborger-fællesskaber.

De historiske rødder er ikke en selvfølge, de skal plejes, synliggøres og fornyes til den tid, vi lever i. Hvis ikke nogen påtager sig den opgave, er der stor fare for, at vi bliver overhalet inden om. I Videns- og Studiecenter for Fri Skole findes der netop dokumentation for en dannelses- og uddannelseskultur, der kan give et modspil til New- Public Management dannelse.

Den gode nyhed på konferencen var, at der tilsyneladende er helt nye tanker på uddannelsesområdet i EU. På konferencens sidste dag deltog vi i et møde i EU- parlamentet, hvor bl.a. uddannelses- og kulturkommissæren var til stede. Og der er nye toner i uddannelsesstrategien. Decentral styring, forældresamarbejde, elevinvolvering, nærhed, kreativitet, hensyntagen til den enkeltes behov blev fremført af kommissæren som væsentlige parametre i uddannelsen.

Hvis disse ideer skal have indflydelse, er det nødvendigt at fastholde de værdier og traditioner, der kan føres tilbage til de personligheder, der har haft stor indflydelse på de mangfoldige dannelsesidealer, der danner baggrund for uddannelsen i Europa. Hos os er det især Grundtvig og Kold, så lad os værne om de arkivalier og den litteratur, der er vores kollektive hukommelse i forhold til dannelse og uddannelse.

Videnscenterets fremtid

For os, der sidder i styrelsen, er det virkelig hjerteblod, at stedet kan bevares som en institution, der formidler tradition og forskning i de frie skolers dannelsessyn med baggrund i de historiske rødder, der har skabt mangfoldigheden og frihedssynet i vores skoletradition. Værdier, der er helt essentielle i vores selvforståelse.

Derfor søger vi hele tiden nye veje, der kan medvirke til, at arbejdet kan fortsætte. Denne søgen har vist sig at være yderst kompliceret, og det er lidt svært at ”holde tungen lige i munden”, når vi skal forholde os til de fremtidige planer.

Fremtiden har adskillige scenarier, der i øjeblikket er i spil.

Dansk Friskoleforening har i de sidste tre år givet et meget stort tilskud til Videnscenteret, nemlig 150.000 i driftsstøtte – samt et rådighedsbeløb på 150.000 kr. til projekter. Aftalen udløber til januar 2009.

Vi er meget taknemmelige for det store bidrag fra foreningen. I forbindelse med udløbet af støtten   fra Friskoleforeningen, er vi blevet bedt om at komme med visioner om Videnscenterets fremtidige virke.

Næsten samtidig med dette fik vi en henvendelse fra Vartovarkivet vedrørende ønsket om en fremtidig sammenslutning af de Folkelige Arkiver, der består af henholdsvis:

 Vartov-arkivet (DGI, Efterskoler, Folkehøjsskoler, Grundtvigsk Forum og De danske Skytteforeninger.)

Ollerup-Arkivet (Dansk Friskoleforening, Den frie Lærerskole og De grundtvigske valg- og frimenigheder)

Viborg- Arkivet ( Gymnastik- og Idrætshistorisk Samling i Viborg)

På baggrund af denne henvendelse blev der indkaldt til et fælles arkivmøde i august 2007, hvor Ebbe Lilliendal, Lis Toelberg og, jeg selv deltog. På dette møde blev det tilkendegivet, at en sammenlægning af de folkelige arkiver vil være en stor fordel for formidlingen af - og forskningen i

de folkelige bevægelsers historie og deres betydning for vores dannelses- og demokratiforståelse. Det blev ligeledes fremhævet, at det ikke er muligt at opnå statslig støtte, hvis arkiverne forbliver delte.

På mødet blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af Arne Kristiansen fra Vartovarkivet og mig selv. Vi udarbejdede forslag til Vedtægter for Arkivet for Folkelige Bevægelser. På et møde i december 2007 blev vedtægterne drøftet med repræsentanter fra baggrundsforeningerne. Forud for mødet var vedtægterne blevet behandlet i baggrundsforeningerne. Resultatet var et klart tilsagn til en sammenlægning. Dansk Friskoleforening tilkendegav dog, at de havde et forbehold, idet foreningen ikke ønskede at deltage i en sammenlægning uden driftsstøtte fra Kulturministeriet.  Årsagen til dette forbehold er, at uden driftsstøtte er der ikke basis for at formålet med arkiverne kan opfyldes. Et formål, der indebærer formidling, udviklingsarbejde og forskning i samarbejde med godkendte forskningsinstitutioner.

Efterfølgende blev der nedsat en bestyrelse – bestående af repræsentanter fra Vartovarkivet, Viborgarkivet og Olleruparkivet. Fra Vartovarkivet valgtes Arne Kristiansen, der er formand for bestyrelsen og Henning Nielsen, der er formand for Vartovarkivet. Fra Viborgarkivet valgtes Arne Rasmussen og fra Olleruparkivet Karen Bisgaard og undertegnede.

Efterfølgende har vi arbejdet meget aktivt for at få anerkendt arkivet som støtteværdigt i kulturministeriet. Vi må erkende, at det er ”op ad bakke”. Brian Mikkelsen er af den opfattelse, at arkivalierne er væsentlige i forhold til det særlige danske dannelses-og demokratisyn, men han mener, at arkivalierne kan formidles og varetages af Rigsarkivet og andre offentlige arkiver.  Denne vurdering deler vi ikke, idet vi frygter, at de offentlige arkiver har en hel anden forståelse for, hvad der er opbevaringsværdigt. Og hvem ønsker at videregive deres historie til at arkiv, der måske – eller måske ikke - vil opbevare den. En sådan usikkerhed er i sig selv problematisk.

Et andet problem er behandlingen af arkivalierne. Vi er af den opfattelse, at det har stor betydning for formidlingen og forskningen af de folkelige bevægelsers betydning for samfundsudviklingen, at der er ansat personale, der har en forståelse for - og indsigt i de folkelige bevægelser. Henrik Olsen og Lis Eriksen Toelberg har i dette år deltaget i en konference, hvor den svenske model for levende og kreativarkivformidling blev præsenteret – lige netop denne form for formidling er meget brugbar overfor eleverne og lærerne i de frie skoler, og den foretages bedst af en person, der kender meget nært kender grundlaget for de frie skolers eksistens, men ikke mindst ved, hvad der sker i de frie skoler i disse år. Et andet usikkerhedsmoment overfor opbevarelsen af vores arkiver i det offentlige arkivvæsen er, hvorvidt en selektion og en kassation af arkivmaterialer her, ville gøre, at vigtige dokumenter m.m. ville blive sorteret fra af personer, der ikke har den tilstrækkelige historiske og nutidige indsigt i de arkivalier, der er indeholdt i vores arkivfonde.

Efter afslaget om finansstøtte fra kulturministeren valgte vi at bede om foretræde hos Folketingets Kulturudvalg. Det er uendelig svært at aflæse, hvad de mener om hele sagen, men vi har efterfølgende fået gode kontakter, der har ytret ønske om at hjælpe os i det videre forløb – interessen her fornemmer vi, specielt er rettet mod forskningsdelen i Videnscenteret.

I bestyrelsen tror vi på, at der fortsat er mulighed for at opnå statslig støtte. Vi mener, at vi har en god sag, og vi håber, at både de politiske kontakter og de eksterne kontakter kan være medvirkende til at opnå driftsstøtte til et fælles arkiv. Og det arbejder vi fortsat videre på.

Tilbage til Friskoleforeningens ønske om, at vi i bestyrelsen skulle formulere fremtidsvisioner for Videns- og Studiecenter for Fri Skole. Bestyrelsen henvendte sig i oktober til Den frie Lærerskole, der jo også er en vigtig medspiller i Videnscenteret. Vi bad lærerskolen tænke Videnscenteret ind i deres uddannelsesplaner. Det kom der nogle meget spændende fremtidsvisioner ud af. I første omgang blev forespørgslen behandlet i DFL’s styrelse, og ideen om at oprette et Nationalt Videnscenter for Fri Skole blev født. At det lige netop blev denne ide skal ses på baggrund af  indførelsen af University Colleges, hvor en række uddannelser er samlet under en hat, en af dem er læreruddannelsen. For at opprioritere pædagogisk og fagligt udviklingsarbejde, er der oprettet Nationale Videnscentre flere steder i landet. På vores styrelsesmøde i december, hvor formand for lærerskolen Torben Vind deltog, blev det tilkendegivet, at Videnscenterets styrelse bakker op om ideen bag oprettelsen af et Nationalt Videnscenter for Fri Skole helt generelt, det vil sige frie grundskoler, højskoler, efterskoler og hus- og håndarbejdsskoler. Vi er af den opfattelse, at det vil være af væsentlig betydning for de frie skolers fremtid, at der også på vores felt kan gennemføres pædagogisk- såvel som faglig udvikling set i relation til de frie skolers værdier og kultur. Forstander Thorstein Balle har efterfølgende været i dialog med undervisningsministeriets embedsmænd og politikere. Umiddelbart efter styrelsens beretning, vil Thorstein Balle redegøre for ideer og tanker bag et Nationalt Videnscenter for Fri Skole og for eventuelle statslige støttemuligheder.

Som allerede omtalt, så er Videnscenteret inde i en meget – til tider lidt for spændende udvikling. Det kan være vanskeligt at holde de mange tiltag adskilte, men vi mener, det er nødvendigt for stedets fremtid, at alle gode muligheder undersøges. Det skal ses i lyset af, at vi vil kæmpe for, at både bibliotek, håndbogssamling, grå materialer og arkivalier kan indgå i udviklingsarbejde, forskning og dokumentation for de frie skolers berettigelse i den skolepolitiske virkelighed.

Visionerne er der, men ind til videre er det ønsketænkning. Der er ikke kommet tilsagn om økonomisk støtte fra hverken Kulturministeriet eller Undervisningsministeriet – men vi arbejder i aktivt for, at de frie skoler også kan få en del af den økonomiske kage, så vi får mulighed for at dokumentere vigtigheden af mangfoldighed i uddannelsessystemet.

Helt realistisk er situationen denne, at Videnscenterets fremtid ikke afklares her og nu. Derfor har vi søgt Dansk Friskoleforening om driftsstøtte i 2009. Vi er meget glade for, at vi har fået tilsagn om en bevilling på kr. 150.000 til videreførelse af centeret, som det fremstår i dag. Tilsagnet om dirftsstøtte fra friskoleforeningen følges op at en nødplan for Videnscenterets fremtid set i forhold til en eventuel forlængelse af støttebeløbet fra friskoleforeningen udover 2009, så vi som et minimum sikrer, at de væsentlige materialer bevares og er tilgængelige både af historisk, nutidig og fremtid interesse – samtidig med, at vi føler et stort ansvar for, at de materialer, der igennem årene er foræret til Videnscenteret stadig er tilgængelige.

I kælderen er der opbevaret vigtige arkivalier, der belyser friskolernes historie – en historie, der har haft stor betydning for det uddannelsessyn, der på trods af mange centrale reguleringer stadig har en værdi. For styrelsen er det af afgørende betydning, at vi kan opbevare arkivalierne forsvarligt og at de kan stilles til rådighed for amatør- såvel som professionelle forskere. Samtidig er det væsentligt for os at understrege, at historien er den ballast, der kan give os indsigt i nutiden og ”bære” os ind i fremtiden.   

Årets arbejde

Vores meget dynamiske daglige leder, Lis Eriksen Toelberg, gør en kæmpe indsats for at gøre Videnscenteret synligt i de frie skoler.

Sammen med Henrik Nedergaard Olsen planlagde hun et spændende Videnscenter arrangement  på Arkivernes Dag i november 2007 med temaet: Mennesker i Arkivet – når mennesker udfolder sig.

Ved denne lejlighed blev der sat fokus på arkivets muligheder – og samtidig bevægede vi os lidt ud over egen næsetip, idet hovedtaleren var forfatteren Doris Rasmussen, der fortalte om sin bog: ”En vild krabat” – om Mads Lange fra Rudkøbing, der senere blev ”Konge af Bali” . Det var et rigtig godt valg, der på bedste måde synliggjorde, hvad arkivalier kan bidrage med- og hvor stor betydning det har, at mennesker brænder for at fortælle betydningsfulde historier, der kan løfte os ud af hverdagens trivialitet.

I marts samlede Karen Bisgaard og Lis elleve spændende mennesker, der med deres erfaring i de frie skolers historie bidrog til at identificere en stor del af arkivets billedmateriale. Lis og Henrik Nedergaard Olsen havde forberedt dagen, så ingen blev arbejdsløse. Jeg var selv til stede, og det var helt fantastisk at opleve deres engagement og indlevelse i billedfortællingen om de frie skoler. En fortælling, der på bedste vis er med til at levenedgøre de frie skolers indre- og ydre liv for fremtidige generationer. 

Henrik Nedergaard Olsen har gennem hele året været en uvurderlig hjælp i forbindelse med registrering af arkivmaterialet. Hans engagerede og professionelle tilgang til arbejdet er medvirkende til at arkivalierne kan stilles til rådighed for brede grupper i fremtiden. Som formand for Videnscenteret er det betryggende at opleve, at Lis og Henriks gode samarbejde både styrker de professionelle - såvel som de mere kreative og udadvendte opgaver.

Der er også dejligt, at Peter Nellemann ind i mellem kommer i Videnscenteret, hans hjælp er med til at løse en del af de opgaver, der ikke er mulighed for at nå i hverdagen. 

Lis vil senere fortælle om de dagligdagen i Videnscenteret.

Evaluering i de frie skoler. Friskoleloven kræver, at skolerne evaluerer henholdsvis deres samlede undervisning og den enkelte elevs udbytte af undervisningen. Heldigvis er der mulighed for, at skolerne kan udarbejde egne evalueringsmodeller med udgangspunkt i skolernes værdigrundlag. I 2007 planlagde friskoleforeningen i samarbejde med læreskolen og Videnscenteret en kursusrække for de frie skoler med det formål, at skolerne bliver ”klædt på” til at udarbejde evalueringsmetoder, der tilgodeser de enkelte skolers værdigrundlag og pædagogik. Vi mener, at det brede samarbejde kan bidrage til at samle alle gode kræfter til gavn for de frie skoler, så de kan fastholde deres skolekultur på trods af de stigende centrale krav. Det er intentionen, at evaluering i de frie skoler  skal bidrage til udviklingsarbejde frem for  evalueringsmetoder, der blot tilgodeser lovens krav.

Kommende bogudgivelser

Tom Kirk fra Thy har skrevet en vedkommende erindringsbog med titlen: Som jeg husker det. Det er ikke blot en biografi, der fortæller Toms egen historie, men en biografi, der sætter fokus på et liv i de folkelige bevægelser. Toms store engagement i skole, samfunds- og kirkeliv fortæller en væsentlig historie om nødvendigheden af at kæmpe for de ideer og holdninger, der er bærende for ens egen identitet og de fællesskaber, man er en del af. I Videnscenteret har vi ikke økonomiske ressourcer til at støtte bogens udgivelse. Men vi har valgt at støtte, hvor vi kan, idet vi mener, at bogen er et væsentligt bidrag til fortællingen af de frie skolers historie. Vi har aftalt med Tom Kirk, at vi skriver et forord til bogen, og vi har nævnt på et overgangsstyrelsesmøde, at der sandsynligvis vil komme en henvendelse fra Tom Kirk til friskoleforeningen om et udgivelsesstøttebeløb på omkring 5.000 kr.

Aksel Bording, tidligere skoleleder på Stevns Friskole, skriver p.t. på et spændende og væsentligt pædagogisk værk. Titlen er: Et dannelsesideal – Et anderledes skoleforløb. I forordet gør Aksel Bording rede for ideen bag den kommende bog, der beskriver en skolevision, der kan danne åndelig stærkere børn og unge med lyst til at dygtiggøre sig til gavn for samfundet. En sådan vision mener vi, der er behov for, og vi vil forsøge at hjælpe Aksel med Videnscenterets anbefaling til fondsansøgninger.

Ved sidste årsmøde omtalte jeg et filmprojekt med titlen: Den praktiserede undervisningsfrihed – som vi søgte støtte til fra Tips- og Lotto Fonden, men fik afslag – det var dog et positivt afslag, der beskrev interessen for projektet. Hovedkritikpunktet var, at indholdet blev alt for bredt, og derfor kom til at mangle nærvær og relevans . Maren Skotte, kommunikationskonsulent Dansk Friskoleforening, en filmproducent og jeg selv har arbejdet videre med projektet. Det blev til en ansøgning, der har fokus på et smallere område. Vi har endnu ikke hørt fra Tips- og Lotto Fonden.

Afslutningsvis vil jeg understrege, at vi i det kommende år vil arbejde målrettet med at opnå økonomisk støtte fra kulturministeriet til ideen bag et samlet folkeligt arkiv og støtte fra undervisningsministeriet til et Nationalt Videnscenter for Fri Skole. Vi har opbakning fra baggrundsforeningerne – og det er vores klare opfattelse at alle er behjælpelige med at skabe kontakter til relevante politikere og meningsfæller, der har indflydelse på dette felt.

På styrelsens vegne

Birte Fahnøe Lund