Grundtvig

Friskolearkivet i Ollerup


Kold

 

   
   
  Retur til forsiden

Indbydelse til årsmøde 2011:

Styrelsen for Friskolearkivet indbyder alle interesserede til årsmøde

mandag d. 16.maj kl. 16 på Den frie Lærerskole i Ollerup.

Indledningsvis vil der være musikalsk underholdning, hvorefter årsmødet afholdes efter dagsordenen.

Undervejs nyder vi en kop kaffe m.m. Efter årsmødet er der mulighed for en rundvisning i arkivet.

 

Dagsorden for årsmødet:

1. valg af dirigent og referent.

2. styrelsens beretning.

3. Regnskabsaflæggelse.

4. Indkomne forslag. (Herunder evt. godkendelse af optagelse af flere baggrundsforeninger med samtidig ændring af vedtægtens § 4 vedr. antallet af styrelsesmedlemmer samt ændring af vedtægtens § 5 stk. 2 med tilføjelse af den/de nye foreninger).   

5. Valg af styrelsesmedlemmer og to suppleanter til styrelsen (jr.§4).

6. Valg af revisor. Revisoren kan vælges på årsmødet af og blandt de fremmødte.

7. Forslag til vedtægtsændringer.

8. Eventuelt.

 

Vedtægter:

§ 1: Institutionens navn er "Friskolearkivet".

Stk. 2.

Friskolearkivet viderefører den selvejende institution "Videns- og Studiecenter for Fri Skole", der har omfattet "Biblioteket for det Folkelige Arbejde" og arkiv.


§ 2: Friskolearkivet er en selvejende institution med hjemsted på Den frie Lærerskole, Svendborgvej 15 i Ollerup, 5762 Vester Skerninge, Svendborg Kommune. 

§ 3: Det er institutionens formål:

- at samle, registrere, opbevare og formidle arkivalier fra friskoler og Den frie Lærerskole og skabe interesse for samlingerne ved i forsvarligt omfang at stille dem til rådighed for offentligheden og forskning.

- at arbejde for bevarelse af "Biblioteket for det Folkelige Arbejde" ved overdragelse af ejerskabet til ny ejer eller ved forsvarlig opmagasinering. Biblioteket for det Folkelige Arbejde kan udlånes helt eller delvis til en ansvarlig driftsinstitution.

- at samle og registrere gråt materiale, der vedrører friskolernes folkelige liv.

 § 4: Styrelsen består af 5 medlemmer. Dansk Friskoleforening og Den frie Lærerskole har hver især ret til at udpege 1 person til bestyrelsen. Hvis der ikke er indstillet personer til styrelsen senest den 1. marts, foretages alle valg på årsmødet. Styrelsesmedlemmer vælges for 2 år og afgår skiftevis med 2 og 3 medlemmer årligt; første gang efter foretaget lodtrækning.

Stk. 2. Det skal fremgå af protokollen, hvem der måtte være udpegede styrelsesmedlemmer.

§ 5: Årsmødet afholdes hvert år i perioden 1. april til 31. maj.

stk. 2: Årsmødet består af 5 delegerede fra henholdsvis Dansk Friskoleforening, Den frie Lærerskole og Støtteforeningen for Friskolearkivet.

stk. 3:

Dagsorden for årsmødet:

1. valg af dirigent og referent.

2. styrelsens beretning.

3. Regnskabsaflæggelse.

4. Indkomne forslag. (Herunder evt. godkendelse af optagelse af flere baggrundsforeninger med samtidig ændring af vedtægtens § 4 vedr. antallet af styrelsesmedlemmer, samt ændring af vedtægtens § 5 stk. 1 med tilføjelse af den / de nye foreninger).

5. Valg af styrelsesmedlemmer og to suppleanter til styrelsen (jf. § 4).

6. valg af revisor. Revisoren kan vælges på årsmødet af og blandt de fremmødte.

7. forslag til vedtægtsændringer.

8. Eventuelt.

stk. 3:
Ekstraordinært årsmøde kan afholdes når mindst to styrelsesmedlemmer ønsker det.

§ 6: Styrelsen vælger af sin midte formand, næstformand og kasserer. Styrelsen udarbejder selv sin forretningsorden. Styrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Styrelsen træffer sine beslutninger ved almindelig
 stemmeflerhed.

Stk. 2: Styrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt for institutionens gæld og kan ikke modtage honorar for hvervet som bestyrelsesmedlem.

§ 7: Styrelsen indkalder til årsmødet og ekstraordinært årsmøde med en måneds varsel til de i § 5 nævnte foreninger.

§ 8: Styrelsen ansætter og afskediger det til institutionen knyttede personale og udøver i det hele taget den overordnede ledelse af institutionen.

Stk. 2: Institutionen tegnes af styrelsens formand i forening med kassereren eller en af disse i forening med styrelsens næstformand. Tegningsretten kan ikke delegeres, men bestyrelsen kan meddele fuldmagt til daglige dispositioner.

§9: Der kan nedsættes et arkivudvalg bestående af frivillige personer fra Støtteforeningen for Friskolearkivet. Det er udvalgets opgave at støtte og hjælpe det ansatte personale med arkivarbejde. Udvalgsmedlemmer, der ikke er medlem af styrelsen, kan deltage i styrelsesmøder uden stemmeret.

§ 10: Friskolearkivets drift gennemføres ved tilskud fra de i § 5 nævnte foreninger og/eller det offentlige, andre foreninger og institutioner, ved gaver fra fonde og private samt ved indtægtsdækket virksomhed.

§ 11: Regnskabsåret følger finansåret.

§ 12: Vedtægtsændringer kan kun foretages på årsmødet. Vedtægtsændringer kræver to tredjedels flertal af de delegerede på årsmødet.

§ 13: Nedlæggelse af institutionen kan kun besluttes på årsmødet. Der kræves tre fjerdedeles flertal af de fremmødte delegeredes stemmer for at nedlægge institutionen.

Stk. 2: Kan tre fjerdeles flertal ikke opnås på årsmødet, kan institutionens nedlæggelse besluttes med almindeligt flertal, såfremt dette inden for 3 måneder indstilles af styrelsen på et ekstraordinært årsmøde.

Stk. 3: Ved nedlæggelse af institutionen tager årsmødet stilling til overdragelse af samlingerne og øvrige aktiviteter til de(n) egnede institution(er), der bedst kan videreføre de i § 3 nævnte formål.

Således vedtaget på årsmødet på Den frie Lærerskole den 26. maj 2010

Cecil Christensen, dirigent.