3 måder til at koble et headset til din iPhone

Forbind dit iPhone headset via jack, lightning eller bluetooth.

Forbind dit headset via jack-stick, lightning eller bluetooth.

Rigtig mange unge mennesker bruger i dag et headset, når de f.eks. er på farten, er i fitness eller shopper. Musik i hverdagen har nemlig stor betydning mange mennesker og streamingtjenester så som Apple Music og Spotify, har gjort musikken tilgængelig overalt. Hvor end man er, så kan man have musikken med sig, blot ved at huske sin iPhone og tilhørende høretelefoner.

Og faktisk lytter langt størstedelen til musik igennem deres mobiltelefon. Dagene hvor vi havde én enhed til musik, én til kamera og én til telefon er slut. Samtidig har teknologien gjort, at det er blevet langt nemmere at tilslutte headsets til vores iPhone. Faktisk findes der idag hele 3 måder at gøre dette på – herunder via bluetooth, jack-stick eller lightning-stick.

Sådan kan du forbinde dit headset til iPhone

Som sagt findes der idag mindst 3 måder, hvorpå du kan forbinde dit headset med iPhone eller anden mobiltelefon.

Den første måde er via det traditionelle jack-stick. Hvis du stadig ikke har skiftet din iPhone ud med den nye 7’er, så er du en af dem, der stadig kan koble dine høretelefoner til din telefon via et jack-stick. Dette er den ”gamle” måde at klare tingene på og den fungerer stadig upåklageligt. Her vil du også opleve at lydkvaliteten er en anelse bedre sammenlignet med trådløse forbindelser så som bluetooth.

En anden mulighed er at bruge det nyere lightning-stick, der giver flere muligheder, fordi stikket er digitalt. Det betyder, at der kan overføres digital lyd til dit headset. Det smarte ved lightning-stikket er også, at det kan bruges til rigtig mange andre ting, f.eks. opladning og dataoverførsel. Idag er det dog begrænset hvor mange headsets der kommer med lightning-stikket “out-of-the-box”. Derfor kan du blive nød til at anskaffe dig en såkaldt adapter og så har du pludselig endnu en dims at holde styr på!

Den sidste model er bluetooth-muligheden, som kræver et trådløst headset. Rigtig mange har taget dette til sig, hvis man kigger rundt i de danske fitnesscentre. Dette skyldes uden tvivl, at bevægeligheden er større uden de velkendte ledninger. Idag kan du både få on-ear, over-ear og et in-ear headset til iPhone som understøtter trådløs forbindelse via bluetooth. Selvom lyder skal komprimeres under overførslen, så er producenterne blevet langt bedre til at forbedre kvaliteten. Både Apple, Bose og Sones er et godt eksempel herpå. Lyd via bluetooth er kommet for at blive.